Bogstavmagi
“Bogstavmagi” er en invitation ind i det arabiske sprog med børnene Sami og Khadija. Det er den første del af serien; “Arabisk med Sami og Khadija” og samtidig også den første dansk-arabiske arbejdsbog for børn med arabisk som andetsprog her i Danmark.
Med titlen lægger bogen op til at vække vores fantasi hen mod fælles læringsoplevelser. Bogstavmagi refererer nemlig til de mange associationer, som vi får, når vi slipper fantasien løs, og ser eksempelvis stammen på et træ som en del af stammen i أ-bogstavet på arabisk. Eller når vi forestiller os, at ب kan ligne sædet på en gynge og som et symbol på leg og glæde i barndommen. Bogstavmagi er dog ikke kun en reference til fantasiens verden. Det er sammensat af to ord. Og sammen handler de konkret også om de arabiske bogstavers særlige evne til at ændre form alt efter, hvor de står henne i et ord.
I forløbet med “Bogstavmagi” gennemgår vi;
- Bogstavernes navne med henblik på at lære, hvad de hedder.
- Bogstavernes former for at kunne genkende dem og skrive dem.
- Bogstavernes lyde med henblik på at “afkode”; forbinde lyd og bogstav og lære at sammensætte bogstavlyde til ord.
Bogen kan bruges på friskoler, som udbyder arabisk som sprogfag, i folkeskolens modersmålsundervisning, weekendskoler eller andre små fællesskaber – også af forældre til tosprogede børn.
Bogen henvender sig til børn fra 6 år.
Forfatter: Diana Al-Farra
Illustrator: Iryna Nikitchuk
Forlag: Arabisk i Det Smaa
2. udgave, 1. oplag – 2024
ISBN: 978-87-94428-01-9
Trykt i Danmark af Toptryk Grafisk (Scandinavian Print Group)
Miljøvenligt tryk
Antal sider: 88 – A4 format